Livestreaming event med Chimamanda Ngozi Adichie
Den verdenskendte forfatter til værkerne "Americanah", "En halv gul sol" og "We should all be feminists" besøger Det Kgl. Bibliotek, og I har mulighed for at livestreame arrangementet.

Praktisk information
Dato | 14. juni 2022 |
Tidspunkt |
18:00 - 19:00 Mulighed for at afholde et pre-event. 19:00 - 20:30 Livestreaming af samtalen med Adichie direkte fra Dronningesalen i Den Sorte Diamant. |
Praktisk | Efter tilmelding vil I modtage en formidlingspakke med uddybende information og PR-materialer. |
Chimamanda Ngozi Adichie: en forfatter, der tog verden med storm
Den afrikanske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie tog verden med storm med bøgerne Americanah (2013) og En halv gul sol (2006, da. 2015), der begge har modtaget prestigefyldte priser. Derudover blev hendes præsentation til TED Talk We Should All Be Feminists set mere en 6 mio. gange og efterfølgende udgivet som bog.

En nigeriansk forfatter
Chimamanda Ngozi Adichie er opvokset i Nigeria, men deler i dag sin tid mellem Nigeria og USA, hvor hun har taget forskellige uddannelser indenfor kommunikation, statskundskab og kreativ skrivning. Inden da havde hun også læst medicin på universitetet i Nigeria.
Adichie som repræsentant for en ny generation
Adichie er en fremtrædende repræsentant for en ny generation af afrikanske forfattere, der er slået igennem i USA og læses verden over.
Med afsæt i sin egen livshistorie med opvækst i et krigshærget Nigeria og flytning til USA for at studere som 19 år gammel, skriver Adichie politisk som humoristisk om race, fremmedgørelse, køn og kultur.
There are some novels that tell a great story and others that make you change the way you look at the world. Chimamanda Ngozi Adichie's Americanah is a book that manages to do both.
Forslag til pre-events
Inden livestreaming starter klokken 19, anbefaler vi, at der planlægges et pre-event. Pre-eventet skal forberede og engagere deltagerne for at skabe nye og spændende samtaler. Målet er, at jeres brugere for en unik oplevelse, der byder på eftertanke og diskussion.
Mini-læseklub | Afhold en mini-læseklub om Adichie sneeste bog Noter om sorg fra 2021. Bogen er et personligt erindringsværk, som Adichie skrev efter hun pludselig mistede sin far i 2020. |
Bliv klogere på Adichies forfatterskab | Inviter en litteraturformidler til at holde foredrag omkring Adichie samlede forfatterskab. Forslag til navne: Barbara Rugholm og Lea Fløe Christensen. |
Bliv klogere på feministisk litteratur | Brug Adichies litteratur som udgangspunkt for et foredrag om feministisk litteratur som genre. Forslag til navne: Mikas Lang, Lotte Thrane, og Naima Yasin og Ingrid Baraka |
Om feminisme | Se Ted-talken ”We should all be feminist” og læs essayet, som talken er baseret på i bogform (Vi burde alle være feminister). Tal om den feminisme som Adichie præsenterer og brug essayet som udgangspunkt for en samtale om kvindens position i samfundet i dag. |
Feministisk litteratur i popkulturen | Brug talken med Adichie som udgangspunkt for en klasse-diskussion om, hvad der kendetegner den feministiske litteratur som genrebegreb og hvordan den har vundet indpas i popkulturen, fx Adichie medvirken i Beyonces musikvideo. |