Mediestream Folkebibliotek åbner under nedlukning

Den populære avistjeneste åbner for en ny abonnementsperiode midt under nedlukningen af landets biblioteker. Det kompenserer vi for med en aftale om offentlig adgang, så længe nedlukningen varer.

Webbanner med gamle avisartikler

Foto: Det Kgl. Bibliotek

 

Mediestream Folkebibliotek har netop afsluttet abonnementskampagnen for 2021. Igen i år har der været stor tilslutning, og som en ekstra service er landets arkiver nu også dækket af bibliotekernes aftale.

Det betyder, at der i tilgift til de 79 tilmeldte biblioteker også bliver skabt adgang for brugerne ved en lang række af landets lokalarkiver.

Den nye aftale træder i kraft midt under den nuværende nedlukning af landets biblioteker og en lang række andre institutioner. For at kompensere for dette har vi indgået en aftale med rettighedshaverne om hjemmeadgang til tjenesten under bibliotekernes nedlukning.

Det betyder, at alle danske borgere frit kan tilgå de mange avissider i Mediestream Folkebibliotek fra Mediestream.dk fra og med 4. januar 2021, og så længe den nuværende nedlukning varer.

Aftalen modsvarer den, som blev truffet for perioden april-juni 2020.

Vi har lagt det gode budskab ud på Det Kgl. Biblioteks Facebookside. Del gerne på dit biblioteks hjemmeside