Dansk Jazz 100 år - Kilder på tværs

I 1920’erne kom jazzmusikken til Danmark. Musikeren Valdemar Eiberg blev angiveligt den første danske ejer af en saxofon - et rigtigt jazzinstrument - og Sam Woodings Jazz Band spillede som de første amerikanske musikere i København. Interesseorganisationen Jazz Danmark har udset 2026 til at markere 100-års jubilæet for jazz i Danmark. I Det Kgl. Bibliotek findes der også masser af kilder til dansk jazz på tværs af samlingerne.

Trykte kilder

Det brede overblik 
Hvis man vil beskæftige sig med jazzens historie i Danmark, kan man f.eks. starte på Det Kgl. Biblioteks søgeside. Her kan man finde bøger som ”Da den moderne dansemusik kom til Danmark”, hvor noget af den tidligste jazz berøres. Et andet bud er Tore Mortensens ”Fortællinger om jazzen: dens vej gennem Statsradiofonien, Danmarks Radio og DR”. Man kan også gå lidt længere frem i jazzens historie og tage et kig på ”Da den moderne jazz kom til Danmark – en multikulturel undersøgelse af det danske moderne jazzmiljø 1946-1961” – en undersøgelse og analyse af, hvad de danske musikere tog til sig på det tidspunkt.

Enkeltnavne
Det er selvfølgelig også muligt at gå i dybden med enkeltnavne fra den danske jazzscene. Det kunne f.eks. være Kurt Balle Jensens fortælling om Bourbon Street Jazzband - vistnok Danmarks ældste, stadigt eksisterende jazzband - ”As time goes by – en jazzkrønike”.  

Et andet bud kunne være Frank Büchmann-Møller og Kjeld Frandsens portræt af jazzviolinisten Svend Asmussen ”Svend Asmussen: 100 år for fuld musik”. En anden stor dansk jazzmusiker var Papa Bue. Jens Sølund fortæller om ”20 år med Papa Bue: utrolige anekdoter og oplevelser i fem verdensdele med Danmarks gennem tiderne mest populære jazzorkester”.

Endelig er det også muligt at gå på opdagelse i det danske jazztidsskrift Jazz Special. Det er udkommet siden 1991 og beskæftiger sig med både dansk og international jazz.

Gør det selv - noder

Måske skal man selv kaste sig ud i at spille jazz? Det kan man f.eks. gøre med dansk islæt i form af ”12 songs by Carl Nielsen for two basses”- Carl Nielsen på jazzisk, kunne man sige. Et andet bud er ”Improvisationsidéer: udgave for guitar”, og skal der være noget jazz for børn, kan man f.eks. tage et kig på ”Jazzmin og bigbandet”. 

Aviser i Mediestream

Også i aviserne i Mediestream er det muligt at finde noget om den tidlige jazz i Danmark. Allerede i 1922 var der iflg. Frederiksborg Amts Avis bal med amerikansk jazzmusik på Skovlyst kro i Hillerød. I 1927 kunne man i Fyens Stiftstidende læse, at et Nyt jazzorkester spiller hver aften – og i samme forbindelse læses valgtelegrammerne op på valgaftenen. Nogle år senere – i 1936 – kan vi i Aftenbladet (København) læse, at den navnkundige Leo Matthiesen danner eget orkester – Københavns nyeste jazzband, intet mindre.

Lyden af dansk jazz

Nu er jazzmusik i høj grad andet end beskrivelser af fænomenet – men netop noget, der foregår i øregangene. Det er der ligeledes kilder til på Det Kgl. Bibliotek. Man kan f.eks. høre føromtalte Leo Matthiesen fremføre sit glansnummer ”Take it easy, boy boy” på cd’en  ”Best of Leo Matthiesen, vol. 1”. Valdemar Eiberg, som vi mødte i indledningen, kan man høre på albummet ”Swingende københavnerliv”.  

Der findes også et par danske pladeselskaber, der har specialiseret sig i jazzudgivelser. SteepleChase Records har været på banen siden 1972, med f.eks. ”Trio 2” med den verdensberømte bassist Niels-Henning Ørsted Pedersen. Et andet danskbaseret pladeselskab er Storyville Records, der siden 1950’erne har haft fokus på jazzmusik.

Med jazzmusikken som guide har vi nu været en tur rundt i nogle af de kilder, Det Kgl. Bibliotek stiller til rådighed for at belyse et givent emne. Brug det som inspiration og gå endelig selv på opdagelse.