Retrodigitalisering på Det Kgl. Bibliotek

Siden 1990’erne har kulturarvsinstitutioner i Danmark arbejdet målrettet med retrodigitalisering og tilgængeliggørelse af fysiske kulturarvssamlinger som en del af en bredere international tendens. Digitaliseringen har gjort det lettere at tilgå samlingerne, blandt andet ved at gøre brugen uafhængig af fysisk placering og dermed åbne dem for nye brugergrupper. På den måde har digitaliseringen medvirket til en demokratisering af adgangen til kulturarven.

Digitaliseringen har også haft en række bevaringsformål, for eksempel at mindske slitagen på originalmaterialer, sikre indholdet af særligt værdifulde eller skrøbelige medier og lette ekspeditionen af svært tilgængelige værker. Derudover har digitaliseringen åbnet for nye forsknings- og formidlingsformer, blandt andet gennem adgang til store mængder digitalt indhold og mulighed for kvantitative analyser af data.

Ulla Bøgvad, Ditte Laursen og Stig Roar Svenning har i "Fund og forskning" (bind 64, 2025), beskrevet digitalisering af Det Kgl. Biblioteks samlinger i et historisk perspektiv. Der gives her et overblik over, hvad der er blevet digitaliseret og hvorfor.