Gå til hovedindholdet

Siri Hustvedt: Livestreaming fra Det Kgl. Bibliotek

Tilmeld dit bibliotek forårets livestreaming med Siri Hustvedt. Hun er hovedperson på International Forfatterscene mandag 16. marts i anledning af udgivelsen af sin nye bog "Genfærd".

Foto: Spencer Ostrander

Udgivet 02. december 2025 | Opdateret 03. februar 2026

Oplev den prisbelønnede amerikanske forfatter Siri Hustvedt i en samtale med journalist Lotte Folke Kaarsholm (Politiken). Siri Hustvedt er hovedperson på International Forfatterscene i Den Sorte Diamant i anledning af udgivelsen af hendes nye bog Genfærd.

I 2024 døde Siri Hustvedts mand og forfatterkollega gennem mere end 40 år, Paul Auster. Nu er hun aktuel med sit mest personlige værk til dato, erindringsværket Genfærd. En kærlighedshistorie om forholdet til Auster – en rørende og intim meditation over sorg, erindring og vedvarende kærlighed.

Bogen er et kludetæppe af minder fra parrets liv sammen: dagbogsoptegnelser, noter, e-mail-korrespondancer og kærlighedsbreve, der fletter sig sammen til en øm og kraftfuld fortælling om et mangeårigt samliv.

Siri Hustvedt er en New York-baseret digter, romanforfatter og essayist. Hustvedt har norske rødder og har et meget stort publikum i Danmark. Hendes romaner som Flammende verden, Det jeg elskede og Sommeren uden mænd – samt hendes essays Mødre, Fædre og Andre, En bøn for Eros og At leve, at tænke, at se – har gjort hende til en af de mest betydelige amerikanske forfattere, som også har inspireret danske forfattere.  

Arrangementet livestreames til folkebibliotekerne mandag 16. marts
kl. 19.00 - 20.30. 

Deadline for tilmelding er onsdag 11. marts.  

 

Tilmeld dig

Du tilmelder dig "Livestream fra Det Kgl. Bibliotek" ved at udfylde formularen nedenfor.

Dit navn er påkrævet
Husk at skrive din e-mailadresse
Personoplysningerne slettes eller anonymiseres løbende, efterhånden som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes. Du kan til enhver tid trække dit samtykke til opbevaring af dine personoplysninger tilbage ved at kontakte os. Læs mere i vores privatlivs- og persondatapolitik.

Formidlingspakke

Vi udsender en formidlingspakke med materiale om arrangementet og forfatteren, så snart det er klar. Kan du ikke vente på det, er du velkommen til at bruge billede og tekst fra denne nyhed. 

Download portrættet af Siri Hustvedt her