Webinar om Teatersamlingen i Det Kgl. Bibliotek
Tirsdag 2. december afholder vi et webinar om Teatersamlingen for alle interesserede biblioteksmedarbejdere.
Foto: Holger Damgaard
Udgivet 28. oktober 2025 | Opdateret 05. november 2025
Det Kgl. Bibliotek har en omfattende samling af dansk dramatik. I Danmark er der ikke tradition for at publicere teaterstykker, og det betyder, at rigtig mange af de teaterstykker, som har været opført på de danske teaterscener gennem de sidste 300 år, kun er blevet opført enkelte gange, og den brede befolkning har ikke haft adgang til at kunne læse stykkerne.
Der er indgået en aftalelicens, som nu give adgang til, at alle kan læse upublicerede danske dramatiske værker digitalt og ganske gratis. Det Kgl. Bibliotek er i fuld gang med at digitalisere danske skuespil fra 1748 til i dag i projektet Danmarks Dramatiske DNA. De dramatiske værker spænder over alt fra komedier og vaudeviller til tragedier og politiske dramaer.
Dramatik og læsekredse på folkebiblioteker
Projektleder Lea Møller Vilhelmsen vil på webinaret fortælle om samlingen og projektet Danmarks Dramatiske DNA.
Her kan du høre om mulighederne for at læse dramatik. Du kan også høre om et nyt dramatisk læsekredskoncept, som udbydes til folkebibliotekerne i foråret 2026. De lokale læsekredse kan i den forbindelse få besøg af en dramatiker.
Webinaret vil ikke blive optaget.
Om webinaret
• Dato: Tirsdag 2. december
• Tid: kl. 9:00-10:00
• Pris: Gratis
• Afholdes: Teams
• Tilmeldingsfrist: mandag 24. november