Det lynhurtige fjernlån

Den nemme vej til et lynhurtigt fjernlån kan nogle gange bestå i at gå direkte til digitaliserede materialer. Her får du en række gode kilder i ind- og udland.

Udsigt fra bil i fart på motorvej

Foto: Colourbox

Danske bøger udgivet før 1900 er som regel kun til brug på læsesal, og nogle kan kun bruges på vores læsesal i København.

Alle danske bøger i bibliotekets samlinger trykt til og med 1600 er tilgængelige digitalt fra danske IP-adresser.

Danske bøger 1601-1700 er under digitalisering og bliver ligeledes løbende frit tilgængelige fra danske IP-adresser.

Danske bøger 1701-1918 kan bestilles som gratis pdf. Bemærk, at slutbrugeren (der skal være oprettet som bruger på Det kgl. Bibliotek) skal selv bestille en digitalisering ved at klikke på knappen ”Kopi/digitalisering”, hvis denne knap ses øverst i posten. Bruger kan bestille fem pdf-filer uden beregning pr. måned.

Hvis knappen ikke er der, kan brugeren skrive til ”Spørg Biblioteket” og forhøre sig om muligheden for digitalisering. En digitalisering vil i så fald skulle betales for iht. prislisten.

Danske bøger udgivet efter 1920, kan vi indtil videre desværre ikke tilbyde digitalt af hensyn til ophavsretten.

Nasjonalbiblioteket, Norge

Søg i ældre digitaliseret materiale. Det kan være aviser, bøger, billeder, håndskrifter, radio og film.

Kungliga bibliotek, Sverige

Udforsk diverse ældre digitaliseret materiale, for eksempel:

Billeder, bøger, aviser, håndskrifter, musik, offentlige udgivelser, personarkiv, radio og tv.

Deutsche Digitale Bibliothek (DDB)

Portal for digitaliserede materialer, hvor der er tilgang til bøger, arkivalier, billeder, film, noder og mange andre ting.

www.europeana.eu

Adgang til ældre digitaliserede materialer, f.eks. billeder, tekster, lyd og film.

www.books.google.com.

Søg i verdens mest omfattende indeks over bøger i fuld længde.