Open access
Hvordan finder vi open access artikler og bøger? Open Access betyder umiddelbar, online og betalingsfri adgang til publikationer uden restriktioner for slutbrugeren.

Foto: iStock
Hvordan finder vi open access artikler og bøger?
Open Access = umiddelbar, online og betalingsfri adgang til publikationer uden (de sædvanlige) restriktioner for slutbrugeren.
Generelle søgetips
Hvilket land/universitet/forlag er dokumentet fra? Prøv om universitetet eller forlaget evt. har en hjemmeside, der inkluderer Open Access.
Vær kritisk, når du googler. Der findes en del sider med illegal download af artikler, som man skal holde sig fra, f.eks. Sci-Hub, Researchgate, Academia.
Copyright
Vær altid opmærksom på copyright-reglerne. Hjælp dig selv ved at lære de gængse regler, f.eks. ved at tjekke nedenstående bog.
Ophavsret for begyndere. En bog til ikke-jurister
af Morten Rosenmeier
Bogen forklarer, hvad ophavsret er, og hvad de ophavsretlige regler går ud på, på en populær måde.
Gode eksempler på Open Access kilder
Her kan du finde en række gode eksempler på Open Access kilder.
Tidsskrift.dk (Det Kgl. Bibliotek)
Danske tidsskrifter, der er tilgængelige Open Access. Tidsskrift.dk er Det Kgl. Biblioteks nationale portal for publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst.
Core (Jisc og The Open University)
Deres mission er at samle alt videnskabeligt Open Access output fra databaser og tidsskrifter fra hele verden og at gøre dem offentligt tilgængelige.
Directory of Open Access Journals
Internationale open access tidsskrifter indenfor alle fagområder. Finansieret af Lund Universitet samt medlemskaber og sponsorater.
Et partnerskab mellem akademiske og videnskabelige institutioner, der tilbyder en kollektion over millioner af digitaliserede titler fra biblioteker fra hele verden.
Et non-profit bibliotek med millioner af gratis bøger, nyhedsindslag, software, musik, websitehistorikker m.m.
Avisartikler
Du kan også finde en række avisartikler med Open Access.
Elephind
Ældre aviser primært fra USA og Australien.
Kungliga Bibliotek
Svenske aviser indtil 1904.
Nasjonalbiblioteket
Udvalgte ældre norske aviser.
Værktøjer
Der findes også andre værktøjer, som du kan bruge for at få adgang til Open Access materialer.
Download Unpaywall extension knappen til Chrome eller Firefox, og den vil automatisk søge efter en Open Access version af den artikel, du har fundet.
Brug dette værktøj for at tjekke om en specifik artikel ligger tilgængeligt Open Access. Værktøjet linker til gratis, legale, videnskabelige artikler, som kan leveres med det samme.