Når vi ikke kan skaffe materialet

Blandt de mange bestillinger på materialer fra andre lande, er der ting, vi må opgive at skaffe. Hvad sker der så?

Bogstakke og miniatureglobus
Foto: iStock

Det er desværre ikke altid, vi kan skaffe det ønskede materiale, og nogle af jer har oplevet at få beskeden ”Materialet er forgæves forsøgt skaffet fra udenlandske biblioteker. Bestillingen opgives hermed” eller ” Bestillingen gennemføres ikke”.

For et årstid siden lavede vi en lille intern undersøgelse i fjernlånsafdelingen om, hvorfor vi må opgive at skaffe et materiale, og det viste sig, at der var en række forskellige scenarier, der gjorde sig gældende.

  • Materialer, der ikke er udkommet
  • Kan ikke skaffes fra udlandet. Det er ofte hele tidskrifter, referenceværker eller gamle/sjældne bøger
  • Dansk materiale som Det Kgl. Bibliotek ikke har og ikke længere kan indkøbe
  • Specialer / kompendier til benyttelse på stedet (Institutbiblioteker)
  • Forskellige typer AV-materialer, som ikke udlånes (ofte pga. manglende udlånsrettigheder)
  • Materialer, som kun er kommet som e-bog
  • Selvudgivelser

Af overstående årsager udgør de to første langt de fleste i antal.