Digital Artikelservice

Lynhurtig levering af digitaliserede artikler fra Det Kgl. Biblioteks tidsskrifter. Direkte til brugerens mailboks.

Smartphone med tidsskrift

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Artikler på få minutter

Digital Artikelservice tilbyder en nem og lynhurtig levering af digitaliserede artikler fra Det Kgl. Biblioteks samlinger direkte til brugerens mailboks. Dit bibliotek kan tilbyde denne service via et abonnement på Digital Artikelservice.

Artiklerne digitaliseres og leveres fra Det Kgl. Biblioteks samlinger af fysiske tidsskrifter, som indeholder over 40.000 forskellige titler. Leveringstiden er på få minutter for artikler, som allerede er scannede, imens “nybestilte” artikler (det vil sige artikler, som ikke tidligere er bestilt) scannes og sendes i løbet af maksimalt 24 timer på hverdage.

En stor del af de bestilte artikler kan leveres øjeblikkeligt, og antallet af scannede artikler øges over tid.

Brugerne møder tjenesten som en integreret del af bibliotek.dk, og den kan desuden tilvælges som en del af dit biblioteks egen brugergrænseflade (CMS). Sidstnævnte integration er et aktivt valg, som dit bibliotek træffer.

Abonnementstjeneste

Digital Artikelservice fungerer som en abonnementsbetalt tjeneste, hvor dit bibliotek køber adgang til tjenesten på vegne af borgerne i din hjemkommune. Borgerne i kommunen kan herefter frit og ubegrænset bestille artikler via de valgte platforme (bibliotek.dk og eventuelt dit biblioteks brugergrænseflade).

Abonnementet løber årligt og tegnes eller forlænges hvert år af dit bibliotek. Det Kgl. Bibliotek kontakter hvert år bibliotekerne med henblik på forlængelse eller oprettelse af abonnement.

Personlig adgang

Brugerne benytter deres personlige profil og adgangskoder, når de benytter Digital Artikelservice. Adgang sikres via borgerens bibliotekslogin.

Dit bibliotek er afsender

Dit bibliotek krediteres når Digital Artikelservice leverer en artikel til brugeren.

Statistik

Det Kgl. Bibliotek registrerer dit biblioteks forbrug og publicerer månedlige statistikker for hvert enkelt bibliotek. Dermed kan alle abonnerende biblioteker løbende overvåge forbruget og indføre forbruget af Digital Artikelservice som en del af bibliotekets almindelige aktivitetsoversigt.

Hent tallene her

Markedsføring

Digital Artikelservice har fokus på synliggørelsen af dit biblioteks abonnement på tjenesten. Vi producerer løbende markedsføringsmaterialer til blandt dit biblioteks hjemmeside og Facebook-side.

Materialerne leveres i standard ”plug & play”-formater, men vi leverer gerne materialet i specifikke mål og formater efter dit biblioteks behov.

Hent markedsføringsmateriale