Det nationale lånesamarbejde trives og udvikler sig fortsat
Tal fra Det Kgl. Bibliotek viser, at vi siden slutningen af 2022 har oplevet en stigende efterspørgsel fra bibliotekerne på klassiske biblioteksservices.
Udgivet 20. september 2024
Det var oven på fald i aktiviteterne efter nedlukningen under COVID-19 i 2020 og 2021.
I de første otte måneder af 2024 er udlånet steget med 6,5% sammenlignet med samme periode året før. I alt er der tale om stigning på ca. 11% for perioden 2022-2024.
Denne positive trend vidner om, at det nationale lånesamarbejde trives og stadig udvikle sig, og vi ser frem til fortsat at levere biblioteksmaterialer til jeres brugere.