Møde i Netværk for lånesamarbejde maj 2025

Sæt allerede nu kryds i kalenderen - der er sat datoer på forårets møder i Netværk for lånesamarbejde.

Flyvende bøger mod blå himmel

Foto: Colourbox

Udgivet 28. marts 2025

Forårets møder i Netværk for lånesamarbejde afvikles i et samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek, Centralbibliotekerne og DBC.  Omdrejningspunktet er kompetenceudvikling og fagligt relevante emner leveret af Det Kgl. Bibliotek, DBC og Centralbibliotekerne.

Målgruppen er øvede fjernlånsmedarbejdere på bibliotekerne. Møderne er åbne for deltagelse for fjernlånsmedarbejdere fra alle bibliotekstyper.  

Traditionen tro afholdes et møde i vest på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus og et i øst på DBC i Ballerup. Sæt allerede nu kryds i kalenderen på en af følgende datoer:  

  • Mandag 19. maj 2025  
    Det Kgl. Bibliotek  
    Victor Albecks Vej 1, 8000 Aarhus C.
     
  • Onsdag 21. maj 2025 
    DBC
    Tempovej 7 - 11, 2750 Ballerup

Program og tilmelding til møderne vil blive udsendt med udgangen af april.