Womens Studie International - også i 2025
Fortsat adgang for folkebiblioteker.

Foto: Wikimedia Commons
Udgivet 22. januar 2025 | Opdateret 10. februar 2025
Alle folkebiblioteker vil fortsat i 2025 have gratis adgang til reference- og fuldtekstdatabasen Women’s Studies International, som en del af Det Kgl. Biblioteks overbygningsservice. Adgangen er tilvejebragt via en licensforhandling mellem Det Kgl. Bibliotek og EBSCO.
Indhold og målgruppe
Women’s Studies International indeholder en guldgrube af litteratur indenfor kønsforskningen, både som fuldtekst og referencer, og er et stærkt værktøj til søgning i international kønsforskningslitteratur inden for især humaniora og samfundsfag. Databasen kan med fordel anvendes af studerende på ungdomsuddannelserne og på professionshøjskolerne i forbindelse med opgaveskrivning om kønsrelaterede emner. Som supplement til databasen kan det anbefales at benytte Det Kgl. Biblioteks fagside for kønsforskning og inspirationssiden om Kvinders kamp for medborgerskab.
Centralbibliotek.dk
Det er muligt at læse mere om licensen på centralbibliotek.dk, hvor Det Kgl. Bibliotek i samarbejdet med centralbibliotekerne har lavet en oversigt over den samlede materialeoverbygning.
Adgang til licensen via IP-adresser
EBSCO får en liste med de nyeste IP adresser fra DDF, og via listen åbner de for adgangen til Women’s Studies International. Dit bibliotek skal - for at få adgang til databasen - bare benytte dette link.
Der er adgang frem til 31. december 2025. Women’s Studies International er oprettet i ERMS, så dit bibliotek kan få de sædvanlige oplysninger om licenser.
Har du brug for tekniske assistance, så skriv til EBSCO´s support.